I 2018 arrangerede Humanity in Action og Politiken en månedlang udstilling for at markere 75året for Oktober ’43. 28 danske kunstnere, herunder Bjørn Nørgaard og Peter Brandes donerede deres kunstværker. Deres værker reflekterede over redningen af de danske jøder i Oktober 1943.
Kunstauktionen gjorde det muligt for os at etablere oktober ’43 rejselegatet for særligt dedikerede unge mennesker, der arbejder med menneskerettigheder.
“I de næste 10 år vil rejselegatet invitere os til at kombinere fortidens budskab med aktuelle udfordringer der knytter sig til menneskerettigheder og mindretalsspørgsmål” siger Anders Jerichow, tidl. formand for Humanity in Action Denmark.