Skip to content

BLIV VORES NYE PRAKTIKANT

Details

Article

Forlænget ansøgningsfrist: 15. februar 2024

Klimaretfærdighed på programmet

Er du interesseret i tværfeltet mellem klima og menneskerettigheder, og hvordan vi kan omsætte viden til handling? Så bliv vores nye praktikant og vær med til at skabe et sommerakademi, der styrker unge i at skabe den forandring, de selv ønsker at se.

Humanity in Action søger en studiepraktikant til forårets kerneaktivitet – Sommerakademiet (Copenhagen Fellowship). Praktikperioden løber fra d. 1. februar 2023 – 30. juni 2023 (eller efter aftale). 15-25 timer ugentligt.

Som praktikant hos Humanity in Action Danmark bliver du en del af team, der uddanner danske og udenlandske unge i at omsætte viden til handling. Sammen sætter vi menneskerettighederne højest på dagsordenen.  

Vi søger en praktikant, der vil være med til at forme Humanity in Actions årlige Sommerakademi, der samler unge fra USA og Europa til et stærkt program om menneskerettigheder, klima, demokrati og aktivt medborgerskab.

Rukiatu Sheriff
Vores skønne programassistent Rukiatu på Sommerakademiet 2020

Primære opgaver:

  • Være med til at udarbejde Sommerakademiets temaer
  • Være med til at udvikle et mangfoldigt og interdisciplinært program
  • Være med til at udpege politiske, kulturelle og historiske samfundsproblematikker samt identificere aktører og organisationer, der kan bidrage med ny viden og skabe debat
  • Tage kontakt til og være i dialog med oplægsholdere og samarbejdspartnere samt koordinere programmets skema
  • Udarbejde kommunikationsmateriale og fysisk program
  • Assistere i forbindelse med den praktiske planlægning af Sommerakademiet
  • Arrangere en eller flere talks om menneskerettigheder i praksis
  • Facilitere et godt læringsrum – herunder diverse praktiske opgaver og præsentation af talere mv.

Udover de primære opgaver, der knytter sig til Sommerakademiet, ser vi gerne, at du som praktikant er frisk på at tage del i organisationens daglige drift, herunder ekstern kommunikation og administration.

Som praktikant i Humanity in Action kommer du til at arbejde tæt sammen med Humanity in Actions lille sekretariat og dygtige bestyrelse, hvor vi tror på medejerskab, sparring og ansvar. Du kan forvente dig et venligt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til at tænke stort.

Sommerakademiet 2024 sætter fokus på tværfeltet mellem klima, demokrati og menneskerettigheder med et særligt fokus på klimaretfærdighed – og civilt engagement som rød tråd. I og med, at de bliver tydeligere, at klimaforandringer rammer skævt, spørger vi hvordan man aktivt kan bruge menneskerettighederne i kampen for et værdigt liv her alle indenfor planetære grænser – også fremtidige generationer. Gennem workshops, diskussioner, oplæg og ekskursioner, skaber vi et udfordrende læringsrum og et vibrerende fællesskab, hvor meninger bliver udfordret, og hvor viden bliver omsat til handling.

Vi forventer:

  • At du interesserer dig for menneskerettigheder og aktuelle samfundsproblematikker
  • At du kan arbejde tematisk, fagligt og projektorienteret
  • At du arbejder selvstændigt og struktureret
  • At du er initiativrig
  • At du er indskrevet på en relevant universitetsuddannelse (ikke et krav)

Send din ansøgning til denmark@humanityinaction.org senest 1. december 2023. Vedhæft ansøgning, CV, samt eventuelle anbefalinger. Hvis den rette kandidat kontakter os forbeholder vi os retten til at ansætte før deadline.

Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til Program Director, Katja Buch Madsen på k.madsen@humanityinaction.org

Praktikken er ulønnet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Humanity in Action ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk tilhørsforhold, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.