Przejdź do treści

Become our new intern!

Details

Article

Bliv praktikant hos Humanity in Action Danmark

Vi søger to nye (studie)praktikanter til forårssemestret 2026

(Non-Danish speaking students are also welcome to apply)

København | 1. februar – 3. juli 2026 | Arbejdstid efter aftale, min. 20 timer om ugen | Ulønnet praktik

Er du interesseret i menneskerettigheder, demokrati og pluralisme, og vil du være med til at skabe et læringsforløb for danske og internationale studerende, der styrker deres handlekraft og stemme i samfundet? Så bliv praktikant hos Humanity in Action Danmark og få indblik i arbejdet med projektudvikling og kommunikation i en lille organisation.

 

Om praktikstillingen

Som praktikant bliver du en del af teamet bag Humanity in Actions Sommerakademi (Copenhagen Fellowship) – et intensivt program, hvor en international gruppe unge mødes for at udforske aktuelle menneskerettigheds- og demokratispørgsmål og omsætte viden til handling gennem deres egne projekter. I 2026 sætter vi fokus på Arktis og spørgsmål omkring selvbestemmelse, kolonialisme, allianceforhold, nordisk solidaritet og oprindelige folks rettigheder. 

Som praktikant hos Humanity in Action Danmark bliver du en del af team, der uddanner danske og udenlandske unge i at omsætte viden til handling. Sammen sætter vi menneskerettighederne højest på dagsordenen.  

Praktikant Josefine Loges under Sommerakademiet 2025

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Udvikling af temaer og program for Sommerakademiet
  • Research og kontakt til oplægsholdere og samarbejdspartnere
  • Kommunikation og SoMe – fx indholdsskabelse, opslag og nyhedsbreve
  • Praktisk planlægning og koordinering af arrangementer
  • Bidrage til den daglige drift og administration i sekretariatet

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for menneskerettigheder og aktuelle samfundsproblematikker 
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er initiativrig og trives med ansvar
  • Er indskrevet på en (relevant) videregående uddannelse (ikke et krav)

Som praktikant i Humanity in Action kommer du til at arbejde tæt sammen med Humanity in Actions lille sekretariat og dygtige bestyrelse, hvor vi tror på medejerskab, sparring og ansvar. Du kan forvente dig et venligt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til at tænke stort.

Vi tilbyder

  • Et læringsrigt praktikforløb, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige opgaver
  • Et tæt samarbejde med sekretariatet og bestyrelsen
  • Et arbejdsmiljø præget af sparring, medejerskab og idéudvikling
  • Indsigt i arbejdet med demokrati, menneskerettigheder, aktivt medborgerskab og globalt samarbejde

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger til denmark@humanityinaction.org senest den 30. november 2025. Vi holder samtaler den 8. december 2025. Hvis den rette kandidat kontakter os inden, forbeholder vi os retten til at ansætte før deadline. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Mikaela v. Freiesleben på m.freiesleben@humanityinaction.org.

Praktikken er ulønnet. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 

Humanity in Action ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.